mandag den 27. december 2010

Afrimning.

Jeg har lige pludselig en energi og tid som skal bruges på noget praktisk. Det er så fryseren og køleskabet som har fået en tur.
Der har lydt en dryppen fra fryseren da det var på det højeste. Nu er den bare i gang med hurtig frys.



Dejligt at få det gjort :-)

torsdag den 23. december 2010

Sneen


Sådan ser der ud lige nu. Det sner kraftigt endnu. Og jeg kan høre de er gået i gang med snerydningen.Jeg tænker på dem som er nødt til at bevæge sig ud i trafikken. Jeg skal selv kun cykle til arbejde og det ser jeg ikke noget problem i. Om ikke andet kan jeg gå. God dag derude.

onsdag den 22. december 2010

Isstjerner


Disse fine isstjerner sad på mine altanvinduer her til morgen. Meget mere er der ikke at sige til det :-)

søndag den 19. december 2010

Manglende juleglæde.

Jeg er svær at få i stødet denne jul. Jeg har ikke fået pyntet særligt op . Tror heller ikke jeg har lyst til at købe mig et juletræ.
Jeg ved godt ,hvad det bunder i . Nemlig at jeg mistede min far i september måned. Det er ikke sådan at jeg går rudt og græder øjnene ud af hovedet . Men humøret er bare ikke det bedste .
Og det er så gået ud over julehumøret. Det overlever jeg såmænd nok. Bare mine børn også kan forstå det.
En ting har jeg dog fået nået , og det er alle gaverne. Gud ske lov for det. Og er i gang med at købe gaver for min mor. Hun får slet heller ikke nået noget. Det kan jeg dog bedre forstå .
Julekortene ligger i en bunke og skriver ikke sig selv. Det kan være jeg skal døbe dem om til nytårskort i stedet ;-)
Juleaften skal holdes hos min mor. Der er det hende ,der står for maden . Ris a la manden står jeg for.
2.juledag skal min svigerinde og jeg stå for. Og igen bliver det holdt hos min mor.Vi laver maden ,hun skal bare stille stue og køkken til rådighed . Hun kan ikke tage fra huset .
Noget med et fyr som ikke duer ordentligt så det er brændefyret ,som skal levere al varmen. Der skal så fyres op hele tiden. Godt at min mor går hjemme og ikke er på arbejdsmarkedet så hun ville være nødt til at forlade huset. Og komme hjem til et helt koldt hus . Men nu er hun fange i sit eget hus . Og det er heller ikke for sjovt.
Tror at vi på trods alt får en god jul . Vi har jo hinanden.
Til jer alle derude . Pas godt på hinanden . Og husk at fortælle jeres nære at I er glade for dem.
God jul.

tirsdag den 14. december 2010

Stjerneskud

Hvad kan man få sin tid til at gå med når man alligevel ikke kan sove ?

Ja så kan man da se lidt på stjerneskud. Der var godtnok mange. På 10 min. så jeg 10 stjerneskud. Det var lige omkring kl.2.30 i nat.


                                                  .

Man kan selvfølgelig også bare blive liggende i sin seng . Men min mellemste datter havde sagt til mig at der var stor sandsynlighed for at kunne se dem . Og når jeg nu er glad for den slags naturfænomener så er det da skørt at lade chancen gå fra sig.

Med håb om en god nattesøvn i den kommende nat til jer alle :-)

Billedet er lånt fra nettet .

søndag den 12. december 2010

Naaiiij

Nej sådan her får de ikke lov at hænge . Mine små søde nisser skal ikke hænge i galgen på denne måde . Det er en ommer !!!

lørdag den 11. december 2010

Hurra for de lange underhylere.

Dagen i dag har været lun og der har ligget vandpytter så store som søer rundt omkring.
Jeg var med min yngste og hendes veninde i Tivoli og vi susede rundt og prøvede alle de vilde forlystelser. Vi havde bagt pizzasnegle som vi tog med derind. Det blev en dejlig og lang dag og jeg var tilsidst ret glad for mine lange underhylere for det blev køligere jo længere hen på aftenen vi kom.
Glögg fik vi smagt . Dejligt med en varm drik at lune fingrene på. Og så delte vi lune spanske rør.
Det har været en hyggelig dag og nu flader jeg ud i sofaen ovenpå stabadserne :-)
Kameraet lod jeg være hjemme fordi vi skulle prøve de forskellige forlystelser , derfor ingen billeder i bloggen i dag.

fredag den 10. december 2010

Blogtræf hos Doo it-just doo it.

I går kom jeg hjem lige før midnat efter en blandet dag.
Det var kedeligt at stå i butik når der kun blev solgt 1 billede.Dagen blev reddet og den blev til en virkelig god dag fordi jeg var til blogtræf hos Dorit (doo it-just doo it). Det blev bare til en superhyggelig aften. Og tusinde tak skal du have Dorit for din gæstfrihed overfor en gruppe bloggere ,som kom og invaderede dit og din mands hjem :-))

Jeg havde bestilt nogle malerier som faldt helt i hak med mine ønsker. Og så havde Dorit også nogle meget skønne armbånd lavet i sælskind. Og nogle dejlige hjerter også i sælskind som jeg slet ikke kunne stå for. Så de endte også med at komme med mig hjem ;-)
Tak igen for en meget dejlig aften til Dorit og alle de bloggere som også havde fundet vej til Dorits husbåd . Dejligt at få sat ansigter på mange af dem som man læser om i det daglige :-))

torsdag den 9. december 2010

9 december.


I dag er det den 9. december og det bliver en god dag. Jeg skal i Fields igen og stå i butik. Og så skal jeg til blogtræf hos Doo it-just doo it. Og det bliver også godt . Jeg glæder mig bare til denne dag :-)

onsdag den 8. december 2010

Salg af mine billeder i Fields

Yes det går fint med salget af mine billeder. Jeg har solgt 5 ud af 10 billeder som jeg har til salg . Det kan man jo kun sige er et godt salg. Og udstillingen varer endda helt til d.23.december .Det var hyggeligt at være der i dag. Jeg skal stå i butikken i morgen også . Glæder mig til det .

Udstilling i Fields

I dag og i morgen har jeg taget ferie fra den vuggestue jeg arbejder i for at prøve noget andet. Det jeg skal er at stå i butik inde i butikscenteret Fields.
Det lille galleri jeg har nogle af mine billeder hos har rykket teltpælene op og udstiller i Fields indtil jul.


Det er alletiders chance så det skal jeg selvfølgelig også pøve :-)
Billedet ovenover er et af 10 billeder jeg har med. Alle i størrelsen 20x20 cm.
Galleriet hedder 2020visions og har til huse i butik nr.256 på 1.sal her i december.

søndag den 5. december 2010

Tromme opstilling

Opstilling med trommen ,der nu er blevet tør. Jeg er blevet inspireret af et indlæg som Sommerhusliv har haft på sin blog. Dette er ,hvad jeg har fået ud af det. Synes selv det er blevet meget fint :-)

Hjemmelavet tromme

Jeg skulle bruge en tromme og kunne ikke finde en jeg ville have . Så købte mig en dåse ravioli og malede noget papir som jeg limede på .


Så nu har jeg en tromme i den størrelse som jeg synes er god i størrelsen :-)

fredag den 3. december 2010

Gave indkøbsdag .

I dag  har jeg fået købt alle julegaverne. Hvor er det bare skønt at det er overstået.Så skal jeg bare have pakket dem ind ,
Nu kan julen bare komme an ;-))

onsdag den 1. december 2010

Kalenderlyset

Kalenderlyset som det ser ud i år. Jeg glæder mig til at tænde det i aften :-)

tirsdag den 30. november 2010

Efterår/vinter.

Jeg synes lige det har været efterår og nu er det vinter . Efter den lange vinter vi havde i starten af året synes jeg det er ALT for tidligt at vi har vinter igen . Altså vinter med sne .
Her er udkikket jeg har fra mine værelsesvinduer .En parkeringsplads og ude på den andes side af vejen har jeg S-toget. Ikke den mest spændende udsigt men der er da lidt natur over det. Jeg kan jo følge med i årstidernes skiften .
Et lille glimt af min verden.

søndag den 28. november 2010

Mine jule nyerhvervelser.


Jeg elsker Maileg og har selvfølgelig købt årets nisse. Og er vild med de små stofnisser. Nogle af dem skal hænge på mit juletræ og andre skal sidde på mine hylder. Og så faldt jeg over nogle fine bogmærker på arbejdermuseet i København som jeg også synes skal op at hænge til jul. Jeg elsker de fine farver og tegninger .

søndag den 21. november 2010

Efterårs billede fra mobilen 3.

Lækkert rødt blad jeg "faldt" over .

Efterårs billede fra mobilen 2.

Jeg elsker rust og så dette på en gåtur er efterårsdag .

Et efterårsbillede fra mobilen 1.


Hmm det ser ud til at jeg kun kan sætte et billede ind ad gangen nu :-/  Jeg ville ellers have sat tre billeder ind som jeg har taget i løbet af efteråret .


søndag den 14. november 2010

Sampling

Jeg har lavet nogle fotokopier på en laserprinter. Klippet dem ud og limet dem på karton med fotosiden ned mod kartonen. Så har de fået lov at tørre helt igennem . Fugtet med vand og nulret papiret af med en finger. Vær forsigtig når tryksværten kan ses. Nulres der for kraftigt tager det fotoet af. Og det er ikke meningen. Der er nogle steder ,hvor jeg har fået gjort det lige kraftigt nok. Efter tørring har jeg malet med akrylmaling og trykt tekst på det ene billede. Vær opmærksom på at billedet bliver spejlvendt .

Oprydning

Jeg har læng haft et hængeparti med mit tøjskab. Så har hevet alt ud på gulvet og har sorteret . Noget er blevet lagt på plads og andet er lagt til side til udsmidning i tøjkontainer.
Er så blevet ramt af en overspringshandling . Jeg kan ikke lige få lettet mig og komme videre. På en eller anden facon er det uoverskueligt.
Glæder mig til at det er gjort .
God søndag derude.

mandag den 8. november 2010


Her bag gardinet gemmer sig det grimmeste el-skab . Jeg har monteret glideskinner fra IKEA på væggen . Og syet et gardin i farver som passer til resten af entréen . Buen på skinnen gør at gardinet hænger frit foran el-skabet . Og nu er det til at holde ud at se på :-)

Sort hvide billeder .


Billeder lavet med en sort og en hvid spraymaling . Spray lærredet sort og lad malingen tørre .Tag et par blade og læg dem på lærredet. Hold dem fast og spray så hvid maling på .Fjern bladene igen . Når det er tørt monteres rammer på billederne . Jeg synes selv den negative effekt er enkel og flot .

Min entré .

Her ser I et lille kik ind i min entré . Pulten har jeg købt brugt .Og selv savet en plade til som hylde under den. Spejlet er købt i Søstrene Grene . Billederne har jeg selv lavet med en sort og en hvid spraymaling og nogle blade ude fra naturen .

søndag den 7. november 2010

Luksusfælden .

Så lige luksusfælden her i aften og der var der en hjemmeside ,hvor man kunne sammensætte en ugemenu .

I får lige linket her . http://www.rema1000.dk/Default.aspx?ID=1254

lørdag den 6. november 2010

Øjne

Jeg har taget et lidt bedre billede af et udsnit af det maleri jeg er i gang med af min datter.
Er næææsten færdig nu :-))

fredag den 5. november 2010

Mamma Mia i tivolis koncertsal.

Jeg har været inde og se Mamma Mia i aften. Og det var en stor oplevelse .
Fed musik , gode skuespillere , flotte scener . En meget medrivende  musical .
Hvis der skulle være nogle som skal ind og se den så tag jer også tid til at se på fiskene i tivolis koncertsals vente område . De er virkelig også en oplevelse af de bedre.

torsdag den 4. november 2010

Stjerne DIY


Denne DIY er lavet med henblik på at få genbrugt noget af det folie vi får til overs fra fyrfadslys .Du tager et stk. fyrfadsfolie . Klipper 8 hakker i kanten ind mod bunden. Derefter folder du flapperne ud og glatter dem med en negl . Klip derefter spidser på flapperne . Når det er gjort lægger du folien på et stykke pap med bagsiden op . Tag en strikkepind og rids mønster i folien uden at lave hul . Monter en snor til ophæng i den øverste spids i stjernen . Og voila du har nu en færdig stjerne lige til at hænge på juletræet .

lørdag den 23. oktober 2010

Lidt af hvert lørdag.

På denne lørdag ,hvor jeg ikke har andre planer har jeg  fået hængt lyskæde op omkring mine altanvinduer. Og har fået malet på mit hemmelige portræt .Der blev lagt pudderfarver og rødt på i dag .Der er også andre ting på min to do liste . Og de får et hak når jeg kommer til dem . Heldigvis er det kun mig selv der kan se listen :-)  God lørdag derude .

fredag den 22. oktober 2010

Efterfødselsholdet.


I går var jeg til efterfødsel .Vi skulle mødes til snitning, hakning og madlavning.Det smagte bare så dejligt. Det var wokmad, som var lidt stærkt .6 kvinder ,som stod og snittede grøntsager og hyggede sig .Og spiste snacks .Endnu engang fik vi vendt verdenssituationen . Ren hygge :-)

søndag den 17. oktober 2010

Kursus på Jomfruens egede.

Jeg var på et mad og kultur kursus d. 22. september på Jomfruens egede .
Jeg er vildt duperet over omgivelserne .
I kan få et stemnings indtryk her .


Og hurra nu har jeg endelig fået installeret photoscape :-)))

lørdag den 16. oktober 2010

Kulturnat i København









Var med en god veninde til Kulturnat i København i går . Vejret var helt fantastisk og der var super mange fine arrangementer . Jeg så Miljøministeriets telt ved Amagertorv . Var hos Stelling rammer ,hvor der blev serveret frisk bagte vafler :-)
Og det var efter at have spist hos RizRaz ,hvor disse fine græskarhoveder stod og pyntede op foran forretningen .
Så var jeg i Helligåndskirken og se en udstilling med forskellige malerier og tryk . Og hørte et kor synge smukke nyere sange . Det var lige så de små hår rejste sig på armene :-)
Hos Spies rejser var der spansk musik og varm saftevand med paraplyer i . Og sand og palmer pyntede fint op foran rejsebureauet .
En skøn kulturnat . Jeg havde ikke købt kulturpas så disse ting var noget vi kunne se gratis .
Jeg kan godt li gratis oplevelser ;-)

tirsdag den 28. september 2010

Fri som fuglen.

Tårnfalken flyver forbi dit vindue
Fri som fuglen
Du er snart fri som den
Fri for masken
Fri for kampen
Fri som fuglen
Flyv far flyv
Fri som fuglen

søndag den 26. september 2010

Portræt til portrætkonkurrence.

Jeg er i gang med et lidt hemmeligt projekt . Derfor får I kun øjnene at se.
Det er et portræt i str.60X80cm som bliver malet med henblik på deltagelse i den store konkurrence arrangeret af de her :  http://www.portraet.nu/dk/Portr%C3%A6tkonkurrence_2011-1330.asp

Jeg har fået tegnet billedet op . Skal begynde til maling i næste uge så der tager jeg det med . Det er endnu engang Michael Shapcott metoden jeg bruger . Lærred grundet med gesso. Blyants tegnet motiv. Fiksering.
Og derefter skal jeg i gang med mange tynde lag akrylmaling.

Glæder mig til at gå i gang med malingen .

Desværre kan I først få det endelige resultat at se når jeg har indsendt billedet til konkurrencen engang i december. Dette her var bare en smagsprøve .

Jeg skal også have farvelagt nogle andre portrætter som jeg har tegnet færdig. Men får ikke rigtig malet om sommeren . Det får jeg gjort når jeg starter på malerkursus .

Det bliver så 12. år jeg går på det kursus. Det er hyggeligt ,socialt og så får jeg malet det jeg ikke når ellers. Jeg skal have det mentale spark bagi som jeg får på kurset .

Derfor er det også rart at have planlagt nogle arbejder og have tegnet motiverne over på lærredet hjemmefra .Så kan jeg bare lige gå i gang og ikke spilde tiden når jeg er der .

fredag den 24. september 2010

Min far skal bisættes i dag.

Min far skal bisættes i dag fra Greve Kirke . Det sker kl.11.
De foregående dage har været lidt hektiske . Der er blevet grinet og grædt og vi har fået skrevet en masse om min far som præsten så efterfølgende har fået.God terapi.
Og vi har været på kirkegården og finde stedet min far skal ligge. Han får en plads i solen for han elskede sol.
Og vi har fået dækket borde i går til 70 personer i forsamlingshuset.
Min mor vil allerhelst have at vi kunne springe dagen over for ,hvordan skal hun/vi kunne komme igennem den?
Jeg skal stryge en kjole om lidt som jeg skal have på i dag .
God dag til jer alle. Pas på dem I har kær.

fredag den 17. september 2010

Min far døde i dag.

Min far døde i dag efter tre ugers hård og ulige kamp mod en lungebetændelse .

Det har været så hårdt at se ham kæmpe . Og tilsidst gav han op . Han kunne ikke mere .

Vi , min mor , min bror og jeg sad hos ham til det sidste .

Min store stærke far har fået fred .

søndag den 12. september 2010

Velkommen indenfor i mit galleri .

Nej overskriften snyder . Det er ikke mit galleri . Men en veninde til mig tog dette billede af mig da vi var på gallerikik i galleri Nakke Hage i København .
Hun er dygtig med Photoshop . Og hun har redigeret et stort billede væk fra væggen og har sat min lille ko og mine kagebilleder ind på væggen i stedet .
Jeg synes det er genialt :-)

onsdag den 8. september 2010

Jeg når ingenting for tiden .

Min far er syg . Min store stærke far ligger og svinder ind som en rosin på hospitalet .
Så jeg når ikke andet end at vaske tøj . Arbejde og besøge min far . Pigerne må nærmest passe sig selv . Og jeg kan ikke koncentrere mig om noget som helst .
Spekulerer meget . Og er meget træt . Sover meget mere end normalt .
Kan også mærke på min mor at hun bekymrer sig .
Mine piger har ikke fået lov at tage med på hospitalet fordi de er forkølede . De er også bekymrede og må tage mine ord om ,hvordan morfar har det ,for gode varer . Det er heller ikke tilfredsstillende . Men sådan er det bare .
Skal op at besøge min far i morgen . Kan ikke sige jeg glæder mig . Og alligevel ,for har han det bare lidt bedre ?
Min mor skal have hjælp til at finde ud af at bruge Dankortet for det har min far altid taget sig af.
Det er nærmest et wake up call for min mor . For min far har taget sig af mange ting . Hun skal også lige have en genopfriskning i at tanke bilen .
Hvis jeg når det og har overskud efter sygebesøg , skal jeg til Linedance for første gang . Det bliver meget spændende .
Men lad os nu tage en ting ad gangen .
God aften derude .

lørdag den 4. september 2010

Lakridsmuffins

100 g lakrids (kattepoter fra Katjes)



270 g mel


2 tsk bagepulver


1-2 tsk natron

2 æg


120 g sukker


90 g smør


200 g syrnet fløde


2 spsk lakridspulver

-------------------------------------------------------



Opvarm ovnen til 190 grader .

Smør en bageplade omhyggeligt og anvend om muligt papirsbageforme .

Skær kattepoterne i kvarter .

Bland mel, bagepulver, natron, lakridsstykker og lakridspulver .

Rør æg, sukker, smør og fløde skummende i en separat skål .

Kom melblandingen i og rør sammen .

Fordel blaningen i 20-22 forme .

Bag dem i 20 - 25 minutter . Jeg bagte dem i 20 minutter .



Jeg har brugt lakridsekstrakt fra Panduro hobby .



God fornøjelse :-)

PS: Opskriften er en jeg har fundet i en blog herinde . http://mollymy-mollymy.blogspot.com/2009/12/lakridsmuffins.html

Min far.

Har ikke været herinde længe . Min far er indlagt på sygehus ,hvor de ikke kan finde ud af ,hvad han fejler .
Han kan ikke få luft og får vand i lungerne . De mener han må have haft en blodprop . Er blevet scannet i lunger og hjerte men der er ikke nogen blodpropper der .
Han er stadig indlagt for han kan slet ikke få luft til at gå eller stå .
Så bekymrer mig meget om ham for tiden .
Alle I derude pas på alt ,hvad I har kært for livet er skrøbeligt .

lørdag den 21. august 2010

Mine tre tøser holdt fødselsdag i dag .

Mine tre tøser har alle fødselsdag her i august måned. Så den ældste syntes vi skulle holde en fælles fødselsdagsfest hos deres far , for dem . Rikke som er konditorlærling stod for alle kagerne .
Lagkage til 17 årige Ditte . Der var blåbærsmovs indeni . Det stemte meget godt med den farve som kagen havde udenpå . Den var superlækker .
En rund lagkage til 20 årige Rie . Der var brombær/jordbærsmovs og chokolade mums indeni . Dejligt afstemt mellem det sure og det søde .
Og så havde Rikke ,som selv er blevet 23 år ,lavet et stort overflødighedshorn . Behøver jeg fortælle at det også var lækkert ?  DET var det :-)

søndag den 15. august 2010

Udstillingen er slut.


3 dages udstilling er nu ovre . Jeg fik solgt 3 billeder .
I alt blev der solgt 40 billeder .
140 kunstnere deltog .
Så synes selv at det var fint at det var mig , der stod for 3 af billederne ;-)
Her får I et lille indblik i , hvordan udstillingen tog sig ud . Nærbilledet viser 3 af mine billeder . Ansigtsudtrykkene med den lyseblå baggrund . Det var ikke lige de 3 her , som blev solgt .

Min lille grønne vase.

Der har været kunsthåndværkermarked på Vor Frue Plads i København her de sidste 3 dage . Og her er hvad jeg købte . En lille Kissergrøn vase :-)
Den er kun 10 cm høj og den har plads til et blomsterhoved .
Jeg kunne ikke stå for den .
Keramikeren hedder Tea.  http://www.teajensen.dk/

fredag den 13. august 2010

Så er udstillingen 3 Festdage For Maleriet 2010 i fuld gang.

Der var mange besøgende og jeg har solgt det første ud af 9 malerier . Det synes jeg selv er ret godt gået .
Der er mange udstillere og endnu flere malerier . Alle malerierne er 20 X 20 cm .
Hvis der skulle være nogen der er interesseret i at se billeder , så er det Nørre Allé 7 , København N i Verdenskulturcenteret.
Galleri 2020visions står bag .
Der er åbent 12-19 lørdag og søndag . Og der er selvfølgelig gratis entré .
Herover ses det billede ,der er solgt .

lørdag den 7. august 2010

Queen Machine i Ishøj Byhave

Jeg har været til en fed koncert i Ishøj Byhave i dag med Queen Machine. Det er et band som jeg ikke kendte i forvejen . De spiller musik af Queen på en meget overbevisende måde .
Jeg fulgtes med en meget god veninde . Mødte en masse andre skønne mennesker . Og så var vejret med os .
Billedet er lånt af Rene Christensen.
Dejlig eftermiddag :-)