søndag den 18. september 2011

Æbler i microovn

Jeg fik købt nogle æbler som duftede helt utroligt tillokkende.
Men som skuffede meget med den konsistens de havde.

Så de fik bare lov at ligge indtil jeg i dag fik lidt lækkersult i min mave ;-)

Og derfor skar jeg et i små tern og kom det i et ildfast lille fad og dryssede sukker og kanel over. Så ind i microovnen i et og et halvt minut .

Ud igen og mums det smagte bare så dejligt .

Hurra for microovnen og nogle løse æbler som ellers ville have fået lov at ligge til de blev dårlige.

fredag den 9. september 2011

Kunst-kager.

I skal da ikke snydes for dette fine indlæg om kager på en af de blogge jeg plejer at læse med på.

Kunstneriske kager eller kunst-kager. Døm selv .

Et af billederne af en Dali kage. 



Se selv mere på siden.

Mysteriet om den forsvundne batterioplader.

Som I jo nok har bemærket har der været lidt stille på bloggen igen.

Denne gang fordi mit kamera var løbet tør for batteri så jeg ikke har kunnet overføre billeder til computeren. Der var simpelthen ikke nok liv i cameraet så missionene lykkedes ikke.

Jeg troede egentlig at det var fordi jeg var et enormt rodehoved at jeg ikke kunne finde opladeren. Og her i dag gav jeg mellemstebarnet batteriet med op til ældstebarnet for at det kunne blive opladet der. På vejen stødte yngstebarnet til for de skulle afsted til søstrehyggeweekend. Så blev jeg ringet op af yngstebarnet som måtte fortælle mig at hun havde taget opladeren med sig da hun flyttede i maj. Hun troede det var hendes. Og fred være med det :-)

Nåe pyh ha . Så var det alligevel ikke mig , som den var galt med. Troede det lige .

Joe jeg ved jo godt at jeg roder ,meeen så meget roder jeg heller ikke at jeg ikke ved ,hvor i rodet tingene gemmer sig.

I får en lille billedreportage fra sidste weekend når jeg får batteri og oplader igen :-))

God weekend til jer alle derude i blogland .

lørdag den 3. september 2011

Nye viskelæderstempler


Sad og skar disse tre nye stempler her til morgen. Og kan så sige at de tykke røde store viskelædere fra Tiger butikken er klart de bedste at skære i. De er blødere i det. Det hvide viskelæder er for "tørt" i det og vil gerne smuldre. Det er fra Søstrene Grene. Det var billigt og jeg købte nogle stykker for at prøve mig frem. De er nok gode nok som viskelædere men ikke til at skære stempler ud af  ;-)