søndag den 31. januar 2010

Neonlady


Et nyt forsøg jeg har lavet . Det er akryl på lærred 60 X 80 cm.
Damen er blevet skitset op med sort og så har jeg brugt en lille malerulle til at male neonfarverne på med .
Egentlig skulle det kun være skørt og ærmer ,der skulle have farve og resten stå i hvidt ,men efter en pludselig indskydelse blev kroppen også farvelagt .

søndag den 24. januar 2010

Færdig med billedet som er et forsøg.



Så er jeg blevet færdig med billedet udført efter en teknik jeg har set på YouTube af Michael Shapcott.

Det er meningen at der skal være blåt i ansigtet.

Jeg havde store overvejelser om det skulle se ud på denne måde . Nu er jeg bare ked af at baggrunden har den turkise farve den har .

Det bliver dog ikke anderledes for jeg er glad for at teknikken er afprøvet .Og jeg er glad for billedet jo mere jeg ser på det .

Det måler 20 X 20 cm. Og er udført i akryl og olie på træplade .

lørdag den 23. januar 2010

Dejlig aften med en god veninde .

Jeg har været på besøg hos en dejlig veninde lige efter arbejde . Det var bare så hyggeligt og lige det jeg havde brug for .
Vi spiste aftensmad sammen ret impulsivt . Og fik lidt rødvin til :-)

I morgen mødes jeg med en anden god veninde til noget gallerikikkeri . Og det glæder jeg mig til .

Måske får jeg tid at male lidt på søndag . Det nyeste eksperiment er jeg ret spændt på , hvordan udvikler sig .

torsdag den 21. januar 2010

Forsøg på at male som mit store idol Michael Shapcott.

Jeg er i gang med at male et oliemaleri efter mit store idol Michael Shapcotts metode .
Jeg har tegnet min datter op på en gessogrundet træplade.
Så er hun blevet fikseret og dernæst er baggrunden malet med grøn akryl .
Dernæst er hun malet med en fortyndet oliemaling som er blevet tørret af med klud.
Det er så blevet gentaget .
Jeg har sat et close-up ind så I bedre kan se tegningen .
Når jeg kommer videre med maleriet skal I nok få det at se .






For de af jer som kunne tænke sig at se noget af Michael Shapcott kan gå ind på YouTube og søge på hans navn . Så dukker der nogle film op ,hvor man kan se hans teknik .
Han er en meget spændende maler .

søndag den 10. januar 2010

Basketstøvler.

Basketstøvler malet i akryl på lærred str.60 X 80 cm. Jeg blev færdig med det på årets sidste dag i 2009 .
Billedet er nu min yngste datters . Som hun siger : Det er jo rødt så det passer lige ind til mit værelse .

søndag den 3. januar 2010

Genbrug af fyrfadsfolie.


Jeg fik så mange fyrfade til overs her i julen at jeg satte mig til at klippe stjerner ud af folien .
Jeg klippede først takkerne og derefter blev de rettet ud .
Så tog jeg en strikkepind og prægede mønster ind i folien .
Og til slut fik de monteret snor til ophæng .
Jeg synes selv at det var en fin måde at genbruge fyrfadene på .

Lynlås malet i akryl.


Lynlås malet med akryl på 60 X 80 cm lærred .
Det nåede ikke at blive tørt før en af mine døtre skyndte sig at få fingrene i det .
Så det bliver ikke sat til salg på den årlige udstilling i Greve Borgerhus d.10. -11. april .
Det var meget sjovt at male da jeg brugte en teknik som jeg ikke har prøvet før. Lærredet blev grundet med Paynes Grey og derefter malet med hvid . Den hvide maling blev gnubbet ind i lærredet meget tørt .