torsdag den 31. maj 2012

Øens bedste sandwiches.

Nede ved havnen i Gudhjem ligger der en café .Den hedder Provianten. Og der laves den bedste sandwich jeg har smagt længe.

Den ser måske ikke ud af så meget men den smagte bare SÅ godt. En kylling/bacon sandwich med sprød salat og en bolle som var sprød og lækker. Ikke så meget dressing . Lige efter min smag . Og så et glas dejlig øl . Det er nok længe siden jeg har fået øl siden det smagte så godt ;-)

Vi sad ude og spiste .Råkoldt ja og vi lånte tæpper . Det var hyggeligt.

Caféen eller øl-baren som den også hed ligger lige på havnen på hjørnet af Åbogade.

Egentlig skulle vi have haft en is men der var fyldt med skolebørn inde i iscaféen så der gad vi ikke stå i kø.
Denne lille trehjulede vogn stod udenfor og lavede så fin reklame for isen.

Helt bedårende pasteller .

Tilbage til Rønne med bussen.

I Rønne så jeg denne cykel også i pasteller.

Det viste sig at det er Everton som har lavet cyklen som hedder Cupcake. 

I stedet for at få de traditionelle klipper,vand,glaspusterier,og røgerier som jeg også har billeder af på kameraet fik I denne lille anderledes reportage fra Gudhjem og Rønne :-)

I morgen har jeg ikke andre planer end at jeg skal tjekke ud fra hotellet kl.10. Og derefter ved jeg ikke helt ,hvad jeg skal lave før jeg skal sejle herfra kl.18.30.  Jo måske op og hygge med datteren . Og ellers tøffe rundt. Hotellet har sagt ja til at have min kuffert stående indtil jeg skal hjem. Godt nok for den er blevet dobbelt så tung som da jeg kom herover ;-)


PS: Jeg er rigtig glad for at jeg har uldtrøjen med herover den har været i brug alle dage undtagen lige den dag jeg kom herover. Jeg har også vanter og halsedisse med men dem har jeg dog ikke brugt.










Afsted til Gudhjem.

Så håber jeg bare at vejret bliver som lovet  :-)





2-døgnsudsigt




onsdag den 30. maj 2012

Glad og fro afsted jeg drog.....

Til Svaneke.

Havde læst at der skulle være torvedag om onsdagen. Men åbenbart ikke i dag .......
Øv en lang næse jeg fik.

Gider ikke billedspamme jer i dag . 

Så derfor får I is og rust . To af de ting jeg synes rigtig godt om.

Nåe ja og så var datteren oppe til eksamen i dag og scorede et 12 tal . Er jeg bare lige superstolt ? Ja selvfølgelig :-)
Derfor inviterede jeg hende og veninden ud at spise og bagefter gik vi i biografen.

Superhyggeligt .  Dagen i morgen kommer til at foregå i Gudhjem som jeg kører med bus op til . 


tirsdag den 29. maj 2012

Skyggeleg på Bornholm

Jeg leger lidt med kameraet nu ,hvor solen endelig er kommet frem.

På vej op ad en trappe.

Skyggen af en gammel lampe på væggen til hotellet.

Jeg synes det er et flot skilt. Jeg bor her på Sverres Hotel. Det ligger lige overfor Rønnes gamle banegård fra dengang der var tog på Bornholm.

Det er et lille hyggeligt hotel og det værelse jeg bor på ligger omme bagved så der er helt stille om natten selvom det er det sted på Bornholm ,hvor der er mest trafik. Det ligger lige nede ved havnen.

Datteren inviterede på suppe. Hun havde også inviteret sin veninde med. Det blev hyggeligt og ikke et langt besøg for hun skulle læse mere inden eksamen i morgen.

Jeg kom forbi en masse syrener som fyldte luften med deres duft .

Dagen startede skummelt . Det var overskyet og blæsende og koldt . Og så begyndte det at regne. Godtnok bare støvregn men med den blæst og kun 8 graders varme var det lidt svært at være glad og positiv. Jeg havde slet ikke lyst til at tage cyklen og cykle til Hasle .
Jeg har både sokker ,uldtrøje,halsedisse og pandebånd med . Det er næsten som at være spejder . Vær beredt. Her på vejrliget .

Nå men tog bussen og glemte kameraet . Tog til Grønbechs gård i Hasle og kikkede på kunst . Det var fint . 

I morgen er planen at jeg vil til Svaneke . Der er marked og lidt af hvert at kikke på deroppe . Jeg gider ikke røgede sild så ved ikke om jeg kommer på røgeriet deroppe.
Det skal nok blive en god dag. Og jeg må huske kameraet :-)




mandag den 28. maj 2012

Mini ferie på Bornholm.

Jeg er taget til Bornholm og skal være her til fredag.

Ja det er ikke fordi der er overfyldt i toget. Og godt nok for det for vi kom et kvarter for sent afsted fra Københavns hovedbanegård. Det var noget med et godstog som var brækket ned ude på broen. 
Her på billedet er vi dog kommet afsted og det er netop broen vi er nået til.

Yngstebarnet bor på Bornholm og vi følges ad dertil. Hun skal hjem efter at have været med til sølvbrylluppet jeg omtalte i går. Hjem og læse til eksamen.
Godt at kunne snakke med hende for toget måtte lige standse en halv time på en station i Sverige fordi vi var kommet sent afsted fra Kbh. Så måtte vi vente på at sporene blev ledige .Og det medførte igen at vi så måtte vente halvanden time i Ystad på at komme med den næste færge . De venter ikke bare sådan lige på et lille tog.

Denne skulptur i Ystad kan jeg huske fra andre ferier til Bornholm. Jeg kan bare huske at spejlmosaikkerne glimtede noget klarere . Den er da stadig sjov. Den har fotos på af den store svenske skuespiller Ernst Hugo Järegård .Han kommer fra Ystad.

Vi trillede rundt i varmen med vores kufferter, når der nu var så lang tid at vente. For ikke om vi gad sidde og vente inde i på færgeområdet.

Her kommer vores færge Villum Klausen.

Vi pjatter lidt med kameraet.

Tjah strithåret er der ikke rigtig noget at gøre ved. Det var vådt fra morgenstunden og så kom vi ud i blæsevejret ;-)

Vel ankommet lejede jeg en cykel som jeg har alle dagene herovre .Den har 7 gear . Det er skønt .
Jeg nåede også at få købt lidt aftensmad inden lukketid.

Hotelværelset har ikke køleskab så det her er ,hvad aftensmaden kommer til at bestå af i dag. Spegepølse og bananmad med peberfrugt til.

På cykelturen kom jeg op forbi kirken i Rønne. 

Og ud til Galløkken i Rønne . Der har jeg en del dejlige sommerferie minder fra . Så skulle lige forbi.

Stadig Galløkken området. Og jeg hørte nattergalen igen :-)
Ihh ,hvor jeg synes jeg er heldig .
Jeg fik mig også en is inde på campingpladsen ,som ligger lige vedsiden af.

Nu sidder jeg bare og slapper af. Det bliver til lidt surf på computeren og lidt læsning i en bog jeg har taget med.
Så er jeg spændt på ,hvilket vejr der kommer i morgen. Hvis det ikke regner så cykler jeg nok op til Hasle .

















søndag den 27. maj 2012

Lokale cykelture i det dejlige sommervejr .

Lørdag bød på dejligt sommervejr . Og det skulle ikke spildes på at sidde inde og kukkelure i lejligheden.
Så afsted med mig på cykel.

Jeg ville se om nattergalen var ankommet . Det bedste sted jeg kan gøre det er ved Vallensbæk vandskisø og Tueholmsøen i Vallensbæk lige op Albertslundbjerget.

Og jo . Den var kommet og det samme med gøgen. Så jeg satte mig på en en bænk og nød lydene. Og en is selvfølgelig . For der er et fint ishus ved Tueholmsøen . Jeg havde også taget en bog med som jeg sad og læste i.

Her blomstrer syrenerne og spreder den dejligste duft i hele området. Der var lange rækker af dem nogle steder. Så blev det mere intenst i duften.


Her er det mosen og græsenge man endnu kan se ud over. Snart bliver området gennemskåret af en høj dæmning med togbane på.Så kan man ikke se solnedgange ud over det åbne landskab mere. Så det er med at nyde det så længe det varer. 

Hjemme igen skulle jeg gøre mig klar til at tage til sølvbryllup hos min ældste datters svigerforældre . Kagen her har hun lavet til dem. Og brudeparret i toppen er fra dengang sølverparret blev gift .
Det var alletiders festlige aften. Og her dagen derpå har jeg ondt i håret .

I dag cyklede jeg så ud til indsøerne ved Stranden mellem Ishøj og Hundige.

Her med kik ind over Ishøj.

Sidste billede fra weekenden er mine tomater som har det fint -så fint at de skal bindes op for ikke at hænge ud over kassen .

I morgen skal jeg til Bornholm sammen med yngstebarnet . Jeg skal bo på hotel mens jeg er derovre . Jeg er spændt på om regnen kommer til at stå ned i stænger så regntøjet er blevet pakket .








torsdag den 24. maj 2012

Besøg i Rørholmsgade .

Min lokale kunstforening havde arrangeret et besøg hos en af kunstforeningens medlemmer Kirsten Hørsmann.
Hun har galleributik med sin søster og de kalder sig søstrene Storm .


Facaden på butikken. Som er arbejdene værksted for søstrene og de afholder også kurser


Ulla Storm er den ene søster. Hun maler .


Kirsten Hørsmann som står her ved siden af sin kunst er keramiker . Det var hende som havde inviteret os ind og se og høre om Rørholmsgades historie og søstrenes arbejde i galleriet. Rigtigt hyggeligt her på en ganske almindelig torsdag aften.


Her er det begge søstres arbejder .


Her sidder nogle af kunstforeningens medlemmer udenfor det lille galleri. Der var blevet serveret en lidt til ganen og halsen.


Og nogle af medlemmerne indenfor. Der blev sludret hyggeligt ude og inde.


Så havde vi ikke lige taget højde for at der ikke kørte toge fra Nørreport efter kl.20. Nå men så måtte vi med bus til Hovedbanegården . Og der så jeg denne dekoration som var blevet klistret på figuererne. Sjovt og lidt bøsseagtigt . Det var overraskende streetart .Det var på siden af Hotel Astoria.


Lige ud til Hovedbanegårdens indgang.
Dejlige sidste solstråler fra en igen varm dag .

onsdag den 23. maj 2012

Spørgsmål til IKEA fadenes ophæng .

Jeg har fået et spørgsmål fra Heidi til ,hvordan jeg har hængt mine IKEA fade op.

Det er egentligt ret enkelt. Der findes sådan nogle skruer som har en 90 graders bøjning ude i enden.

Den har jeg boret ind i væggen og så har jeg bundet noget snor fast i fadet og har hængt det op på krogen .

På forsiden mangler jeg så lige at duppe med lidt sort maling der ,hvor snoren kan ses . Jeg når det nok ;-)

Det fungerer :-)

Jeg har ikke lavet det til en lampe . Bare som vægpynt .

tirsdag den 22. maj 2012

Turist i København .

Om tirsdagen har jeg tidligt fri og i det dejlige vejr ville det være synd at bruge dagen på at købe ind .

Så jeg har leget turist i vores hovedstad i stedet . Det blev til en travetur ned ad strøget . En is og en kanaltur .Ikke med Canaltours da de ville have 130kr. for en times sejlads . Der kunne jeg mærke nærigheden prikke til mig. Hen til Nettobådene ,som kun skulle have 40 kr. for en times sejlads . Det var en pris ,der lige passede fruen . Skønt at se København fra vandsiden . Desværre havde jeg ikke kameraet med da jeg tog direkte fra arbejdet .

Disse ikke særlig kønne sko har reddet dagen for mig .Så kunne jeg klare at trave rundt i fire timer . Jeg startede med sandaler med fik hammer ondt i hælen. Heldigvis havde jeg disse med i tasken .
Nu flyder jeg i hængekøjen som blev indviet i går :-)

Endnu en dejlig dag på positiv kontoen .

mandag den 21. maj 2012

Positive energier på kontoen.

I dag har bare været så god. Ja I ved det jo godt i forvejen.

Solen skinner . Hvad mere kan man forlange ?

Jeg suger til mig af D-vitamin . Skal bruge af det til vinter . Mere af det :-)

søndag den 20. maj 2012

Liv og død.

Ja helt så alvorligt er det nu ikke.

Svanerne i Ishøj sø havde fået 9 unger. Så mange har jeg aldrig set dem have før. Max. 5.
Det var det liv handlede om i overskriften.


Og duen her var det med døden ,som stod i overskriften. Jeg cyklede til Greve for at gå på loppemarked. Vejret har jo været helt forrygende godt i dag.


Inden jeg tog til Greve startede jeg lige med et loppemarked i Ishøj i den grundejerforening som jeg har boet i før. Det var et lille hyggeligt et og hurtigt gået igennem.


Det blev lunt så af med jakken inden jeg kunne cykle videre mod Greve.


Det er et lidt større loppemarked. Og der er en del "guld" at finde.
Jeg fandt noget tøj til mig selv og til en veninde. Og så fandt jeg en rustik sættekasse som jeg håber jeg får boret op ude på altanen.


Hjemme igen gik jeg i gang med et projekt som har ventet siden jul. Nemlig spraymaling af de tre fade som jeg har på væggen som pynt. Nu var vejret til det . Og tiden .


Fra hvid til sort .



Yes det blev lige som jeg ville have det .

Dejlig dag :-)