fredag den 24. februar 2012

Smagsprøve fra Copenhagen Art Fair.

Den skal ses live. Jeg brugte 4 timer på at trave rundt og se på dejlig farvestrålende og meget forskelligartet kunst i lange baner.
Dejligt. Tak for billetterne Bettina :-)


Det er ikke kun kvinderne som var inde at se på kunst. Ofte er det 60 + som er besøgende på udstillinger. Men her er det meget blandet. (håber ikke at jeg lyder alt for fordømmende)


Dejligt farveudtryk på denne stand.Husker ikke lige kunstneren.




Billie Bailey på sin stand .


Endnu et Billie Bailey billede. Hun havde også et stort billede af et udsnit af et hestehoved med på udstillingen . Vi var flere som havde næsen helt henne i maleriet for at se om det nu var et foto eller et maleri. Det må I selv tage ind og se. Det var imponerende :-)


Charlotte Bruun som kom helt fra Kolding. Skønne billeder .


Lidt mere fra Charlotte Bruuns hånd.


Hanne Feldt med sine skønne damer . De har sådan et pudsigt udtryk.


Lidt mere fra Hanne Feldt.



A.ben eller Anja ? Jeg kan desværre ikke huske Anjas eftervnavn .Beklager. Men dejligt malerunivers hun bevæger sig rundt i. Og hun udvikler sig mere og mere.


Den underskønne Bettina Holst og hendes helt nye serie små cirkusmalerier. 


Se hendes billeder på  www.Bettinaholst.dk Der kan de ses meget bedre.


Simona Staehr . Ny kunstner her i landet. Hun er tysker og jeg må sige at hendes billeder lå meget langt fra det vi normalt ser . Og det er en dejlig fornyelse med hendes billeder. Hun klipper i sine billeder og syer dem sammen på ny og får på den måde et nyt billedunivers som hun så arbejder videre på. Bag hende på gulvet ligger der tasker som hun syer af sine udklippede og sammensyede lærreder. 


Simona igen.


Sidste billede er også Simonas. Hendes billeder blev jeg meget betaget af.

På udstillingen så jeg flere kunstnere ,hvis billeder jeg kun har set på nettet. Og det var utroligt dejligt at kunne se billederne live. Farverne og strukturerne kommer meget bedre til deres ret. Det er især kunstnere som jeg har stiftet bekendtskab med på www.myartspace.dk

Dette var en lille smagsprøve på de 170 kunstnere som udstiller i Falkonercenteret denne weekend.













torsdag den 23. februar 2012

Copenhagen Art Fair.

I morgen skal jeg ind og se billeder på Copenhagen Art Fair. Der skal jeg bl.a. se hende her.

Jeg skal bare have det der farve-boost som man får når der bliver sådan et koncentreret kikkeri på malerier.

Lidt mere her om kunstmessen i Falkonercenteret på Frederiksberg.



søndag den 19. februar 2012

ATC endnu et eksperiment.

Denne gang har jeg klippet og klistret tørresnore med vasketøj på.



ATC eksperimenter over samme tema.

Sad og nussede med disse tre ATC kort. Brugte samme billede til at lave forsøg med.



Nå I må altså lægge hovedet på skrå ,hvis I vil se det korrekt. Blogger har sin egen vilje. Billedet er vandret i mit fotoalbum !
Det jeg ville skrive var at det første er akvarel og blyant. Det næste er tushpenne og det sidste er inktense akvarelblyanter oløst i vand og tushstreger.

lørdag den 18. februar 2012

Alternativ tønde.

I min vuggestue er børnene med til at lave "tønden" som vi bruger til fastelavn.
Det er en papirspose som bliver dekoreret med børnenes malerier. Alle de børn som har lyst til at være med at male laver et par malerier hver. De bliver så klippet til og limet på to papirsposer.
Og fik til slut får de en gang limlak udenpå. Det får farverne på malerierne til at stråle og posen til at blive mere holdbar.



Faktisk bliver den så holdbar at børnene til sidst mister interessen for at slå på posen. Og der må lidt hjælp til for at komme ind til clementiner og rosiner så vi kan guffe lidt af det.



Forinden har vi sunget nogle fastelavnssange.
Det er en superfin måde at holde fastelavn på ,hvis jeg selv må sige det :-)

Jeg er ked af at jeg ikke kan vis jer billeder af de fint udklædte børn og voksne i vuggestuen.

lørdag den 11. februar 2012

Rikkemaleri process.


Lille indblik i processen med Rikkemaleriet. Fra optegningen til første malelag til de sidste.

Gråt i gråt.

Lille maleri som endelig fik sine skygger på. Overvejer at male det i 60 x 60 cm. Pt. er det kun  20 x20 cm ,akryl på træplade.

torsdag den 9. februar 2012

Rikkebillede.

Jeg hae malet et lille billede af min ældste datter fra da hun var lidt under 2 år. Hun var altid ude at lege. Så her er hun i regntøj .
Baggrunden har jeg lavet om da en murstensvæg ikke stod højest på min tålmodighedsscala.
Billedet måler 20 x 20 cm. Det er malet på lærred som er limet på træplade.

søndag den 5. februar 2012

Malerweekend.

Jeg har været på malerkursus hos Grethe Villadsen i denne weekend.
Det var med bævren at jeg ventede på denne weekend. For ,hvordan ville vejret arte sig ?
Jo den første dag var det pisse hamrende koldt at cykle dertil. Havde købt nye vanter i Tiger butikken til 50 kr. 50 Kr. som var givet rigtig godt ud. Jeg svedte faktisk om hænderne da jeg var nået halvvejs. Så de var gode.
Ja og så var det fint tørt vejr at køre afsted i på cykel med lærreder og malergrej.
Men så her i dag væltede sneen bare ned da jeg skulle ud ad døren. Jeg tog udstyret på og cyklede afsted . Og kom da heldigvis helskindet dertil. En cykeltur på ca.4 km. Det er jo ingenting normalt men i det snevejr synes jeg det var en lang tur.
I går tegnede vi efter nøgenmodel. Flot model ,slank og yndefuld var hun. Synd for hende at jeg skulle tegne hende. For så blev hun bare bred og slet ikke yndefuld :-/


Jeg malede også . Og det gik da lidt bedre :-)
Blev ikke helt færdig med de to malerier jeg gik i gang med. Det ene øje på portrættet blev malet om da det var placeret forkert. Og det er ikke helt færdigt. Fotograferet sammen med den forside på Ud  Og Se Med DSB. Jeg synes hun er yndig hende på fotografiet. Og det er det jeg har prøvet at fange. Om det så lykkedes vil jeg lade stå hen i det uvisse. Hun er som skrevet ikke færdig endnu.


Så malede jeg et lille billede med mennesker i bevægelse . De mangler skygger men ellers er jeg godt tilfreds :-)


Håber også at du havde en god weekend :-)



fredag den 3. februar 2012

Min entré .

Endelig har jeg fået taget mig sammen til at bore hullerne i væggen til at hænge de tre fade fra Ikea op. Stadig uden at de er blevet malet sorte.
De er dog blevet hængt op :-)


Så nu kan du se hele entréen .


Min entré er mikroskopisk med et grimt elskab som er blevet gemt bag et gardin. Og huer og vanter gemmes væk i kufferter oppe på hattehylden når vinteren er slut.




Så er jeg så heldig at der er en ok stor gang med skabsvæg og dejlig god plads overnpå skabene . Deroppe har jeg en lang række kasser til opbevaring af alt muligt . Intet nævnt intet glemt ;-)


Og så mit yndlingsmøbel. Min pult. Hentet på midtsjælland et sted.Købt på nettet. Det møbel er jeg bare så glad for. Cykellygter ,hårtørrer , og andre sjove ting jeg lige står og skal bruge kan findes der ;-)


Det var et kik ind i min entré .

torsdag den 2. februar 2012

Hvad ville du vælge ?

Sofaen eller en forrygende koncert med "Everybodys talking"  ? Med Billy Cross, Jimmy  Kolding og Lars Maasbøl . Valget var ikke så svært.
Ja ikke at jeg vidste ,hvad jeg gik ind til. Og det blev bare en herlig oplevelse. Smittende rytmer og smilerynker der bare blev dybere og dybere. De er nu sjove at lytte til. 
Imellem musikstykkerne fortalte de sjove anekdoter om hinanden. 
Jo det blev en dejlig aften. Så tak for det :-)
Link til gruppen her .

Så blev man lige pludselig inviteret i byen.

Så blev man lige pludselig inviteret i byen på en ganske almindelig torsdag. Skal høre dejlig musik på den lokale musikcafé.

Skal godt nok tidligt op i morgen og møde kl.7. Men jeg kan ikke sige nejtak til tilbudet.

I skal nok få at vide om det var god musik vi lyttede til :-)