Ja det er ikke fordi der er overfyldt i toget. Og godt nok for det for vi kom et kvarter for sent afsted fra Københavns hovedbanegård. Det var noget med et godstog som var brækket ned ude på broen.
Her på billedet er vi dog kommet afsted og det er netop broen vi er nået til.
Yngstebarnet bor på Bornholm og vi følges ad dertil. Hun skal hjem efter at have været med til sølvbrylluppet jeg omtalte i går. Hjem og læse til eksamen.
Godt at kunne snakke med hende for toget måtte lige standse en halv time på en station i Sverige fordi vi var kommet sent afsted fra Kbh. Så måtte vi vente på at sporene blev ledige .Og det medførte igen at vi så måtte vente halvanden time i Ystad på at komme med den næste færge . De venter ikke bare sådan lige på et lille tog.
Denne skulptur i Ystad kan jeg huske fra andre ferier til Bornholm. Jeg kan bare huske at spejlmosaikkerne glimtede noget klarere . Den er da stadig sjov. Den har fotos på af den store svenske skuespiller Ernst Hugo Järegård .Han kommer fra Ystad.
Vi trillede rundt i varmen med vores kufferter, når der nu var så lang tid at vente. For ikke om vi gad sidde og vente inde i på færgeområdet.
Her kommer vores færge Villum Klausen.
Vi pjatter lidt med kameraet.
Tjah strithåret er der ikke rigtig noget at gøre ved. Det var vådt fra morgenstunden og så kom vi ud i blæsevejret ;-)
Vel ankommet lejede jeg en cykel som jeg har alle dagene herovre .Den har 7 gear . Det er skønt .
Jeg nåede også at få købt lidt aftensmad inden lukketid.
Hotelværelset har ikke køleskab så det her er ,hvad aftensmaden kommer til at bestå af i dag. Spegepølse og bananmad med peberfrugt til.
På cykelturen kom jeg op forbi kirken i Rønne.
Og ud til Galløkken i Rønne . Der har jeg en del dejlige sommerferie minder fra . Så skulle lige forbi.
Stadig Galløkken området. Og jeg hørte nattergalen igen :-)
Ihh ,hvor jeg synes jeg er heldig .
Jeg fik mig også en is inde på campingpladsen ,som ligger lige vedsiden af.
Nu sidder jeg bare og slapper af. Det bliver til lidt surf på computeren og lidt læsning i en bog jeg har taget med.
Så er jeg spændt på ,hvilket vejr der kommer i morgen. Hvis det ikke regner så cykler jeg nok op til Hasle .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar