torsdag den 2. juni 2011

Mit hjem er mit slot messe i Frederiksberg Have.

Var til livstilsmesse i Frederiksberg Have i dag med min mellemste datter . Det er noget vi hygger os med. Vi får endevendt det meste og smagt på meget og det koster en is hver gang.
Jeg havde kameraet med men det var ikke meget jeg huskede at tage billeder af.
Lille dam med åkander og irisser. Det er sådan en hyggelig lille oase midt i mylderet af mennesker.

Lidt mere stramt anlagt vandhave med blå irisser.

Oplagt at børn bruger trædestenene i bassinet. Og igen en oase midt i mylderet af mennesker.

Der er super meget at se på både de bløde ting og som her stenkunst til haven.

Mylder af mennesker. Nogle gange er det næsten for meget. Men derfor skal jeg derind alligevel hvert år selvom jeg ved det.

Her en stand med de mere bløde indslag.

Her er mit indkøb . Ja købte også en tunika men den har jeg ikke lige taget billede af. Jeg har beklaget mig til eksmanden over at mit kamera ikke kan fange de blå,blågrønne,turkise farver rigtigt. Her er det en lyseblå bagerst til venstre . En turkisgrøn bagerst til højre og en grøn forrest.

Han fortalte mig noget med vistnok vidbalancen el. hvidbalancen ????
Og viste mig ,hvor jeg skulle stille på kameraet. Så her er de tre krukker som skal op på min altanvæg i lidt mere rigtige farver.
Jeg ville godt have taget billeder inde fra messen som ikke bare var blå og hvide men lidt mere nuancerede i farverne. Så ved jeg det til en anden gang . Så tak til eksmanden for kameraundervisningen :-)
Om jeg skal til messe til næste år igen ?   Ja selvfølgelig skal jeg det . Måske vi ses :-))

1 kommentar:

  1. Jo, det er hvidbalancen - den er med til at bestemme farvernes toner. Man "fortæller" kameraet, hvad der regnes for hvidt og så stiller det ind efter dette. Men man kan< altså også rette det bagefter i et billedbehandlingsprogram, hvis man bruger det.
    Frederiksberg Have er et dejligt sted, som jeg må besøge lidt mere, når jeg er i København.

    SvarSlet